Menu

Vildtkamera og Ulv

Ulvetracking Danmark hj√¶lper gerne med montering af vildtkamera i en kortere periode 2-3 uger for at unders√łge om det er spor fra ulv du har fundet p√• din jord. Kontakt os pr. telefon for yderligere information og om hvorvidt vi kan hj√¶lpe med dette i dit tilf√¶lde.


Brug og opsætning af vildtkamera til registrering af ulve
Mennesker der ejer land eller skov, eller som har jagtretten p√• et areal har ofte en interesse i at vide noget om m√¶ngden og artsvariationen af vildt/dyr p√• disse omr√•der. Mange pattedyr er ekstremt sky og derfor n√¶sten udelukkende aktive om natten hvor m√łrket skjuler deres tilstedev√¶relse for os mennesker. Ofte m√• man ty til indirekte overv√•gningsmetoder s√•som identificering ud fra spor (relativt nemt i nysne), ekskrementer og f.eks. r√¶ve- og kaningrave. Heldigvis har vi f√• f√•et ny teknologi til vores r√•dighed i form af automatiske kameraer, bedre kendt som vildtkameraer.¬†
Siden oktober 2012 er Danmark igen at betegne som ulve nation og her har overv√•gning med vildtkameraer vist sig yderst effektive i jagten p√• bevis for ulven/ulvenes tilstedev√¶relse. Faktisk er de bedste fotos taget af den/de danske ulve i den senere tid taget med netop vildtkameraer af forskellige fabrikater. Disse kameraer er i stigende grad blevet tilg√¶ngelige for menig mand gennem de sidste ti √•r og de f√•s i mange modeller og tilh√łrende forskellige prislejer.¬†
Hvis man vil anskaffe sig et eller flere vildtkameraer, f.eks. hvis man vil deltage i den frivillige foto-jagt p√• de danske ulve, kan det anbefales at tjekke m√¶rker og priser p√• Internettet. N√¶rv√¶rende vejledning er ikke t√¶nkt til, at skulle kunne bruges til at v√¶lge den rette model og m√¶rke ‚Äď idet der hele tiden kommer nye til. I stedet skal teksten ses som en generel vejledning, der skal kl√¶de den nybagte vildtkameraejer p√•, til at kunne v√¶lge og p√• fornuftig vis bruge det/de nyindk√łbte isenkram.
 
Vildtkameraets tekniske specifikationer
Sensoren
Generelt findes der to typer af sensorer (den mekanisme der trigger kameraet); den aktive infrar√łde sensor og den passive infrar√łde sensor.
Den aktive infrar√łde sensor best√•r af en infrar√łd str√•le som udsendes fra et sted og opsamles et andet sted. Hvis denne str√•le s√• brydes af et eller andet (helst et dyr) tager kameraet et foto eller en lille videofilm. Fordelene ved dette system er at man kan s√¶tte str√•len i en √łnsket h√łjde, s√• alle mindre dyr (de u√łnskede dyr) ikke udl√łser kameraet.
Ulemperne er, at det er relativt dyr udstyr og det tager ret lang tid at s√¶tte op idet str√•len skal ramme pr√¶cist i modtageren. Desuden kan vegetation nemt rage op i str√•len, men en masse ulve l√łse fotos til f√łlge.
Den passive infrar√łde sensor er den mest almindelige og billigste. Den best√•r af √©n del, som sidder i kameraet og best√•r ofte af en bev√¶gelsesf√łler og varmef√łler. S√• der skal v√¶re noget relativt varmt i s√łgeren og det skal bev√¶ge sig ‚Äď men s√• trigger kameraet til geng√¶ld ogs√•. Fordelene ved dette system er at det er billigt og relativt nemt at s√¶tte op i naturen. Desuden er det ikke s√• f√łlsomt over for vegetations-bev√¶gelser.
Lyskilde
Mange af de dyr man ofte √łnsker at overv√•ge med vildtkameraer er nataktive dyr, der jo s√• er sv√¶re at kigge p√• om dagen. Derfor er det ogs√• vigtig at vildtkameraet har en lyskilde, og her findes ogs√• to forskellige typer; almindelig blitz og infrar√łd blitz.
Den almindelige blitz med synligt lys kender vi alle fra vores digitalkameraer. Den giver fine fotos. Fordelen ved almindeligt lys er at det er relativt billigt og man kan f√• farvefotos b√•de dag og nat. Ulemperne er at de koster en masse energi fra batteriet, ofte skr√¶mmer dyrene v√¶k allerede ved det f√łrste lysglimt og den virker ikke ved videooptageler.
Den infrar√łde blitz er ikke synlig for ulve og mennesker. De fleste infrar√łde lyskilder er svagt orange ‚Äď men dettes ses dog kun n√•r man kigger direkte ind i dem. Fordelene ved IR er at de ikke skr√¶mmer ulvene v√¶k og man kan optage video med dem. Ved nat operation f√•r man dog kun sort- hvide fotos og videooptagelser. Ulemperne er is√¶r at de er dyrere.
Kameraer og deres specifikationer
Analoge kameraer var en gang almindelige i vildtkameraer. Her skal man haven en film i, som s√• efterf√łlgende skal fremkaldes. Det er gammeldag og s√¶lges vist heller ikke mere.
I disse tider er alle vildtkameraer udstyret med digitale kamera. De digitale fotos/vide kan gemmes i et v√¶ld af fil-typer (JPEG, TIFF, GIF, PMP). Billederne kan efterf√łlgende efterbehandles i diverse fotoredigeringssoftware. Mange vildtkameraer har indbygget LCD sk√¶rm, s√• man kan se i felten hvad man har f√•et fotos af. Andre modeller kan tilsluttes en ekstern billevisersk√¶rm.¬†
Hukommelsen er som regel stor i digitale kameraer og udg√łres som regel af et SD-, MS-, MMC-, CF- eller XD-kort.
Opl√łsningen variere mellem 0,3 og 11 megapixels er proportionel med st√łrrelsen af billedet. Jo st√łrre opl√łsning jo mindre antal fotos kan der v√¶re p√• et givent hukommelseskort.¬†
Antal billeder per trigger-event kan på nogle typer forudindstilles. Det kan være smart at få flere billeder af det sammen dyr, især hvis man ikke kan/vil optage video men stadig gerne vil indhente information omkring dyrets/ ulvens adfærd.
Information tilh√łrende billedet (dato, klokkesl√¶t og temperatur) kan ofte inds√¶ttes automatisk p√• selve billedet. Det kan v√¶re smart n√•r man skal holde styr p√• mange billeder, m√•ske endda fra flere forskellige vildtkameraer.¬†
En timer kan være praktisk hvis man gerne vil spare lidt batteritid, ved f.eks. at slukke kameraet på tidspunkter af dagen hvor ens studie-dyr måske ikke er så aktivt. F.eks. kan man jo spare batteri ved at slukke kameraet om dagen, hvis man studere eksklusivt nataktive dyrearter.
Laser stråler findes i nogle typer af vildtkameraer. Disse kan hjælpe med at pege kameraet i den rigtige retning under opsætning.
Video optagelse er en mulighed i mange typer af vildtkameraer. Video bruger meget mere hukommelse, men til gengæld får man vigtig information omkring dyrets adfærd når den bevæger sig rundt inden for synsvinklen af kameraet. 
Tr√•dl√łs billede transmission er selvf√łlgelig smart, s√• man blot modtager sine vildtkamera-fotos via sin mobiltelefon eller per e-mail. Men man slipper alts√• ikke for at bes√łge sit vildtkamera ind imellem, idet batteriet skal lades op eller udskiftes.
Denne type kamera er nok de mest dyre på markedet lige nu, og er ikke standard.
Ekstraudstyr kan selvf√łlgelig ogs√• f√•s til de fleste modeller. Det kan v√¶re alt lige fra monteringsbeslag og stativer, ekstra batterier (f.eks. eksterne) og solcelleopladningspakker.
Strategier for opsætning
Vildtkameraets placering er vigtigt for det endelige resultat, idet det kan have indflydelse p√• triggermekanismens effektivitet og antallet af billeder per tidsenhed. Ofte optimere man placeringen efter at opn√• s√• mange billeder med sit studieobjekt som muligt. Det vil sige at man s√¶tter det op ved foderpladser, vildtveksler og drikkesteder og p√• alle andre typer af steder hvor ulve ofte forekommer. Man kan ogs√• kunstigt s√¶tte lidt grene op som leder et evt. dyr i bev√¶gelse hen foran sit kamera ‚Äď alts√• lave en slag vildttragt! Det bruges ofte n√•r man f.eks. er pelsj√¶ger i Nordamerika og skal fange los.
Kameraet b√łr placeres mellem ¬Ĺ og 1¬Ĺ meter over jorden og pege pr√¶cis i den √łnskede retning og her vil det v√¶re ret smart at teste det ved at tjekke et par ‚ÄĚskud‚ÄĚ inden man forlader det efter endt ops√¶tning. Denne test er vigtig! Ligeledes b√łr man huske at s√¶tte kameraet mindst 1¬Ĺ meter fra det sted hvor dyret forventes at placere sig, s√• man undg√•r overeksponering ved brug af blitz. Orientering af kameraet i en nordlig eller sydlig retning vil minimere problemer med den lavtst√•ende sol, som kan aktivere en eventuel varmedetektor eller blot overbelyse billedet, s√• dyrene fremst√• som sorte siloetter.
Husk også at tykke træstammer ofte ikke bevæger sig så meget som tynde træstammer, så hvis man montere sit kamera på en tyk træstamme, vil man ikke få så mange falske trigger-events pga. bevægelsessensoren. Så monter på noget der ikke bevæger sig.
Vegetation kan også bevæge sig i vinden og dermed trigge bevægelsessensoren. Ligeledes kan vegetation foran motivet bliver gevaldigt overeksponeret (meget lyst), så husk at placere med ikke for meget vegetation i billedet. 
Man kunne pr√łve at montere en tommelstok bagerst i billedet, s√• man eventuelt kunne sjusse sig frem til en eventuel ulvs h√łjde.
Brug af vildtkameraer til forskning
Vildtkameraer kan bruges til at bestemme arter, individer (for ulv f.eks. ud fra farvetegninger i pelsen, k√łn, foryngring (alts√• om ulve f.eks. har f√•et hvalpe i et omr√•de, absolutte og relative t√¶theder og endelig forskellige former for adf√¶rd hos ulve.¬†
Når man forsker er det vigtig også at indsamle forskellige former for meta-data (data om data), så som hvor lang tid kameraet har været aktivt, gsp-koordinater, data/tid.

Se eventuelt Rasmus Gren Havm√łller fra Statens Naturhistoriske Museum forklare om ops√¶tning af vildtkameraer p√• Ulve i nedenst√•ende film:


Hvad siger loven?
Tv-overvågning kræver ikke særskilt tilladelse, men private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. De betyder at man ikke må opsætte vildtkameraer i offentlige skove, men at man godt må hvis man har tilladelse fra ejeren af en privat skov. Dog må man ikke overvåge skovveje og stier, hvortil der er offentlig adgang. Det skal understreges at forfatteren til denne tekst ikke er jura-uddannet, og det påhviler enhver der sætter vildtkameraer op at sikre at det sker på forsvarlig og lovlig vis. Er man i tvivl kan man jo altid vende problematikken med det lokale politi.
Mark Desholm

Nedenst√•ende tilf√łjelse er fra Ulvetracking Danmark Marts 2017.
"Ulvetracking Danmark anbefaler at myndigheder afmonterer illegalt monterede vildtkameraer i offentlige skove!" 

 



Seneste offentlige formidling

TV2Fyn Indslag - Ulv på Fyn

Dna dokumenterer Ulv på Fyn

Ulve i Danmark
Lokale og Ulvetracking bidrager med omfattende data til Statens Naturhistoriske Museums officielle hjemmeside om Ulv.

Sjældent ulvefoto i Vestjylland

F√łrste kobling af foto /byttedyr/DNA¬†

  Ulven i Ulfborg dokumenteres med foto 
Lokale bidrager med foto af Ulven 

Find en Ulvlort p√• din s√łndagstur

Ulvetracking Danmark afholder gratis arrangement.

 

Lokale hjælper med at afklare antallet af ulve

Pr√łver indsamlet af ulvetracking Danmark er med til at opklare antallet af ulve i Danmark¬†

 

Seneste offentlige formidling.

 

 

TV2Fyn Indslag - Ulv på Fyn

Dna dokumenterer Ulv på Fyn

 

Sjældent ulvefoto i Vestjylland

F√łrste kobling af foto /byttedyr/DNA¬†

Find en Ulvlort p√• din s√łndagstur

Ulvetracking Danmark afholder gratis arrangement.

Ulve i Danmark
Lokale og Ulvetracking bidrager med omfattende data til Statens Naturhistoriske Museums officielle hjemmeside om Ulv.
Ulven i Ulfborg dokumenteres med foto 
Lokale bidrager med foto af Ulven 

Lokale hjælper med at afklare antallet af ulve

Pr√łver indsamlet af ulvetracking Danmark er med til at opklare antallet af ulve i Danmark¬†

The most visited gambling websites in The UK